23948sdkhjf

FDL: Sover du godt, hr. minister?

»Efter en årelang, ja, årtiers lange kamp for at overbevise Christiansborg-politikerne om, at det er på tide, de træder i karakter og lader handling følge alle de fine ord, er vi for længst nået dertil, hvor nok er NOK! Det har forståeligt nok affødt en til tider meget skarp debat, men det ser ikke ud, som om politikerne er reelt indstillet på at løse problematikken. Den politiske passivitet skaber vrede og frustrationer blandt vognmænd og chauffører, men lige lidt hjælper det,« lyder det i en kommentar fra brancheorganisationen FDL.

»Vi kæmper med næb og klør i et forsøg på at få vore politikere til at forstå vore problemer med billige chauffører i Danmark, ikke kun i udenlandske registrerede lastbiler, også i dansk registrerede lastbiler, under de samme kummerlige kår, men vi bliver spist af med snak uden handling.«

Det fastslår FDL´s kontorleder, Jens Groot.

»Så længe, jeg kan huske, har det været et problem, at det familiære og sociale netværk bliver forsømt i lange, unormale perioder, hvad enten det drejer sig om landarbejdere, håndværkere eller chauffører.«

»I dag går diskussionen på, hvorvidt weekendhvil i bilerne har reel indflydelse på trafiksikkerheden. Der er flere aspekter i det, men for de chauffører, som forsøger at forbedre levestandarden for deres familie i hjemlandet, er det store omkostninger at undvære familien. Det vil i mange tilfælde føre til druk, og uden ordentlige forhold vil aktiveringen uundgåeligt blive så lav, at det bestemt ikke er friske chauffører, der efter ugehvilet starter på en ny opgave.«

»Det burde være logisk tænkning for danske politikere, at den manuelt arbejdende del af EU-befolkningen har behov for et familiært og socialt netværk, men der er ikke tale om socialt netværk ved, i månedsvis, at opholde sig i et førerhus på små 5 kvadratmeter og i fritiden være ulønnet ansvarshavende vagtmand for vognmand/postkasse-bestyrer, som i mange tilfælde er store anerkendte danske transport-/speditionsvirksomheder, som politikerne åbenbart respekterer.«

»Er det et politisk mål, at chauffører i EU skal være et familieløst nomadefolk uden rettigheder og med en levestandard, der er så lav, at de ikke har mulighed for andet? Er det der, vi skal hen, kære politikere,«spørger Jens Groot.

»Hvis ikke, bliver EU og danske politikere nødt til at tage fat der, hvor problemerne er. Et langt skridt på vejen for chaufførerne vil være, at i Danmark er det danske, herboende vognmænd/chauffører, som transporterer godset, og så fremdeles i hele EU. Så er det planmæssigt muligt for chaufføren efter egne ønsker og med respekt for arbejdsmarkedets fri bevægelighed at have et familieliv med alle de sociale aspekter. Er der stadig mangel på chauffører, kan andre EU-borgere stadig ansættes i danske virksomheder, hvis de ønsker at være i Danmark.«

»Teknisk er transport-materiellet stort set ens i hele EU. Der er som bekendt forskel på totalbelastningerne, hvilket kræver lidt planlægning, og senere en harmonisering. Ellers kræver det bare omkoblings-pladser på grænseknudepunkterne, hvor der kan kobles om. Valget står fortsat mellem konkurrencen på kvalitet og planlægning eller, som nu, primært på social løndumpning og dermed social elendighed.«

»Danske politikere burde tvinges til et permanent ophold i et lastbil-førerhus, for så ville de opdage problemerne. Politikernes lejligheder kunne passende, i en permanent tre måneders periode, udskiftes med et førerhus, uden blyantpenge og anden luksus. Det fatale er, at ingen rigtig foretager sig noget, selv om der i årenes løb er fremlagt så meget dokumentation, for al den svindel og humbug, vi dagligt oplever. Og når vi nu taler om ugehvil, ville det være passende med et: Sover du godt, hr. transportministe?«.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078