23948sdkhjf

Fem trailere til Ecotrans

Det svenske transportfirma Ecotrans Kontinent har begivet sig over Øresundsbroen og investeret i fem Lamberet køle/fryse trailere hos Lastas A/S.

De tre trailere er allerede leveret, mens de to sidste følger på et senere tidspunkt.

Der er tale om treakslede Lamberet SR2 2495/2650 FLOWER trailere med plads til 33 europaller og forskydelig skillevæg med gasdæmpere i trailerens længde.

Traileren har en indvendig længde på 13.35 meter og en bredde på 2.49 meter. Standardhøjden er 2.65 meter men er efter kundens ønske øget til 2.7 meter.

Chassiset har langvanger opsvejset til I-profil med 45 mm chassisramme i forenden. Akslerne er ni tons BPW-aksler, bremsesystemet fra Wabco med EBS mens dækkene fra Continental har dimensionerne 385/65 R 22,5.

Der er monteret Carrier Vector Multitemp 1850MT, som spænder særdeles bredt, nemlig i temperaturområdet fra minus 20 til + 30 °C, og kassen er forberedt for dobbelt compartment.

Lamberet, som Lastas forhandler, blev grundlagt i 1935 i Frankrig. Fabrikken er i dag en af Europas førende producenter af transportmateriel med fabrikker i Frankrig og Tyskland.

Trailer-producenten er blandt andet kendt for sit meget bredde produkt-sortiment af køletrailere med et volumen helt op til 100 m3.

Ecotrans er svenskejet og har specialiseret sig i skræddersyede transporter over hele Europa – og resten af verden.

[add:237]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065