Fire biogas-tankstationer tages nu i brug mellem Aarhus og København
Fire biogastankstationer langs motorvejene E20 og E45 tages nu i brug.
Den grønne transportkorridor mellem København, Odense og Århus gør det nu muligt for landets transportvirksomheder at levere grøn varetransport mellem landets tre største byer, idet lastbiler nu kan tanke biogas på fire nye gastankstationer på strækningen.
Etableringen af den grønne transportkorridor har modtaget støtte fra Vejdirektoratets pulje til omstilling af erhvervstransport.
Alle tankstationer er centralt placeret på lokationer, hvor især den danske distributionskørsel af dagligvarer har udgangspunkt:
• Industribuen i Ishøj
• Skandinavisk Transport Center i Køge
• Logistikvej i Odense
• Ålkærgårdsvej ved Horsens N
I første omgang er ni transport- og logistikvirksomheder – heriblandt nogle af landets største – i fuld gang med at tage den grønne transportkorridor i brug, og virksomhederne har i første omgang investeret i 60 lastbiler. Biogassen leveres fra tre danske biogasanlæg.
Fakta om projektet:
Projektets aktører:
• Rema 1000 vil fremover distribuere dagligvarer til udvalgte butikker over hele landet
• Arla øger deres flåde af biogaslastbiler til 7 i Ishøj
• Projektdeltagerne omfatter:
o Frode Laursen
o Alex Andersen
o Johs. Rasmussen Svebølle
o KP Logistik
o Fogtmann Logistik
o Schou Transport
o Daka ReFood
o HV Transport
o Horsens Bioenergi (biogasselskab)
o Solrød Bioenergi (biogasselskab)
o Fangel Bioenergi (biogasselskab)
o Bioman
• Biogassen leveres af det danske selskab Bioman og produceres på tre danske biogasanlæg
• Der er indtil videre indkøbt knap 60 gaslastbiler, som skal tanke biogas på de fire tankstationer