Flertal: OK til afklædte kvinder på væggene
Er det ok med plakater og kalendere med afklædte kvinder på arbejdspladsen?
Ja, det er i hvert fald holdningen blandt et flertal i fx transportbranchen, at det er det.
I hvert fald, hvis man skal dømme ud fra resultatet af en ny rundspørge fra Analyse Danmark blandt mere end 1.000 chauffører, håndværkere og andre 3F-medlemmer ude på de danske arbejdspladser.
Ifølge Fagbladet 3F svarer 63 procent i denne rundspørge, at de mener, det er i orden at have kalendere eller plakater med afklædte kvinder hængende på arbejdspladsen.
Blandt de ansatte i industrivirksomheder, transportsektoren og landbruget svinger det mellem 60 og 67 procent, og i byggebranchen er det 80 procent, der ikke ser noget problem i at pryde væggene med bare damer.
I rengørings-, restaurations- og hotelbranchen synes et flertal på 53 procent derimod ikke, at det er i orden.
Hvad mener du, er det ok med billeder af nøgne kvinder på værkstedet eller i chaufførstuen?
Kom gerne med din mening i kommentarfeltet nedenunder denne artikel.