23948sdkhjf

Flertal vil skærpe bøder for dumping

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF har meldt klart ud, at man er parat til at se på endog meget højere bødestraffe for social dumping.

»Det er virkelig gode nyheder,« siger Erik Østergaard, DTL’s administrerende direktør.

»I visse lande har bødeniveauet været højt. EU-systemet kigger i øjeblikket fx på spørgsmålet om, hvorvidt man kan foretage sit ugentlige hvil som chauffør i førerhuset – og det har heldigvis givet blod på tanden, også hos danske politikere,« siger Erik Østergaard.

I Frankrig er der bøder på helt op til 30.000 euro, eller ca. 220.000 kroner, hvis man planlægger at bruge førerhuset som hotel under det regulære ugentlige hvil. En indstilling for nylig fra EU’s generaladvokat kan blandt andet forhindre, at social dumping bruges til at sætte transporter i særlige systemer for at underbyde markedet, og det sender et klart signal om retningen og holdningen – ikke mindst når det gælder planlagt og systematisk snyd. Det bør sanktioneres af medlemslandene, mener Erik Østergaard.

Økonomisk fordel skal mindskes

»De, der har behov for at lægge det regulære ugentlig hvil i førerhuset, er jo næsten udelukkende chauffører langt hjemmefra, der afventer næste chancetur. At afholde det regulære ugentlige hvil i lastbilen er derfor én af måderne, social dumping, og unfair konkurrence muliggøres på – og én af måderne at holde udgifterne for transportkøberne nede på. Prisen betales af chauffører, som lever langt hjemmefra i lange perioder og under kummerlige forhold. Men den betales også af de vognmænd, som kører efter reglerne, betaler skat, aflønner deres chauffører efter reglerne osv. Derfor er det fremragende, hvis vi i de enkelte lande kan få bødeniveauerne op, så den økonomiske fordel ved fusk mindskes,« siger Erik Østergaard.

»Igen og igen har vi hørt, at debatten om unfair konkurrence og social dumping er vildt overdreven. Jeg må bare konstatere, at sandheden går op for flere og flere, og at politikere i en lang række lande ikke længere kan sidde problemerne overhørige. Problemerne findes i mange brancher – og vognmandsbranchen er hårdt prøvet. Så meldingen fra Dansk Folkeparti, SF og Socialdemokratiet er meget velkommen,« slutter DTL-bossen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093