23948sdkhjf

Fødevarestyrelsen optrapper kontrol af dyretransporter

Det næste halve år kontrollerer Fødevarestyrelsen rengøringsstandarden på mere end 300 vogntog. Indsatsen skal forebygge, at lastbiler tager svinepest og mund- og klovesyge med ind i landet, oplyser styrelsen.

Transportvirksomheder har ansvar for, at deres lastbiler bliver gjort grundigt rene og desinficeret, efter de har kørt med svin og kvæg. Grunden er, at beskidte lastbiler risikerer at slæbe alvorlige dyresygdomme som afrikansk svinepest og mund- og klovesyge med ind i Danmark eller til andre lande. Sker det, bliver konsekvenserne tab af eksportindtægter for milliarder, lyder det i meddelelsen fra Fødevarestyrelsen.

For at forebygge smittespredning kontrollerer Fødevarestyrelsen derfor fra september og til april, om rengøringen af de mange lastvognstog lever op til reglerne. Tilbage i 2018 kontrollerede Fødevarestyrelsen også omkring 300 lastbiler. Dengang viste kontrollen, at 4 ud af 10 lastbiler ikke var tilstrækkelig rengjort og desinficeret til helt at kunne eliminere risikoen for spredning af fx afrikansk svinepest.

»Vi har allerede haft god en dialog med vognmandsbranchen om udfordringerne og rykker nu ud med information til både transportører og importører af svin og kvæg om vigtigheden af, at biler, fodtøj og udstyr er rengjort og desinficeret ordenligt. Fra september starter så selve kontrolkampagnen,« siger kontorchef og dyrlæge i Fødevarestyrelsen, Camilla Brasch Andersen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156