12. september 2019 - 14:30

App linkNu på Google Play

Første danske tankstation klar med flydende naturgas

12. september 2019 - 14:30

Som den første tankstation i Danmark sælger den nye Shell-motorvejsstation ved Vordingborg det renere GTL-brændstof. Dermed kan lastbiler og busser nu erstatte diesel med flydende naturgas og derved skære op til 38 procent af de skadelige dieselpartikler væk.

 

Interessen for renere alternativer til diesel hos virksomheder og kommunale selskaber er stigende. Derfor indfører energiselskabet DCC Energi nu det renere GTL-brændstof på den første af de danske Shell tankstationer.

 

Det sker på truck-standerne ved den nye motorvejsstation i Business Park Vordingborg ved sydmotorvejen. Dermed får lastbiler, busser og andre tunge køretøjer nu for første gang herhjemme mulighed for at tanke det renere, naturgasbaserede alternativ til diesel på en helt almindelig tankstation.

 

»Interessen for et mere miljøvenligt alternativ til diesel er steget kraftigt, siden vi i 2016 begyndte at sælge GTL-brændstof i Danmark. I dag er der mange virksomheder og kommuner, der kører på det renere brændstof, som sænker udledningen af skadelige partikler fra en dieselmotor betydeligt,« siger Søren Møller Maretti, retaildirektør i DCC Energi, som står bag Shell tankstationerne i Danmark.

»Hidtil har vi alene leveret GTL-brændstof til kundernes egne tankanlæg. Men nu tager vi det første skridt til at brede GTL ud til den tunge transport via centralt placerede Shell tankstationer i alle landsdele. Vi starter på vores nye tankanlæg ved Vordingborg, og lidt senere på året følger flere stationer,« tilføjer han.

 

En genvej til renere luft  

GTL står for Gas to Liquids og er et flydende, diesellignende brændstof, der er lavet på naturgas. I dag leverer DCC Energi store mængder GTL til danske erhvervskunder inden for transport, byggeriet og den kollektive trafik.

Læst i alt:

951 gange

Læses i øjeblikket af:

3

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

redaktionen@lastbilmagasinet.dk

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger