23948sdkhjf

Forsøgte at smugle hash i kamelsmør: Fik samlet ni års fængsel

Tre personer er dømt i sagen. Den store mængde hash var gemt i en ladning kamelsmør i en lastbil, der blev stoppet ved Frøslev Grænseovergang.


Tre personer blev onsdag ved en domsmandsret ved Retten i Sønderborg idømt i alt ni års fængsel i en sag om indsmugling af 430 kilo hash til Danmark.

Den store mængde hash var gemt i en ladning kamelsmør i en lastbil.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Køretøjet blev 9. august 2019 taget ud til kontrol af toldere fra Toldstyrelsen ved Frøslev Grænseovergang, hvorefter det ulovlige stof blev opdaget.

De to personer i køretøjet, en 26-årig mand fra Sorø Kommune og en 21-årig kvinde fra Holbæk Kommune, blev anholdt af betjente fra Udlændingekontrolafdeling Vest ved Syd- og Sønderjyllands Politi. Og i forbindelse med efterforskningen blev en 44-årig mand fra Slagelse Kommune efterfølgende anholdt og sigtet i sagen.

Den 44-årige mand blev idømt fire års fængsel, den 26-årige mand blev idømt tre års fængsel og den 21-årige kvinde blev idømt to års fængsel, hvoraf halvandet blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste.

De har under sagen nægtet sig skyldige og har udbedt sig betænkningstid med hensyn til anke af straffens længde.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078