23948sdkhjf

Fra sømand til faglært lastbilchauffør

Efter mange år på havet som sømand havde Thomas, også kaldt Sømanden, lyst til at prøve noget helt nyt. Han vidste ikke hvad, før han en dag blev gjort opmærksom på, at der var gode jobmuligheder som lastbilchauffør. Sømanden tog til en inspirationsdag hos Dekra Erhvervsskole for at høre om uddannelsen til faglært lastbilchauffør. Herefter var han ikke længere i tvivl; Skibet skulle skiftes ud med en lastbil.

Johannesen Kran, der er en lille virksomhed med specialopgaver og store kraner, blev svaret på Sømandens drøm. Her fik Sømanden mulighed for at komme en uge i praktik og faldt fuldstændig for stedet og jobbet. Den bold greb Johannesen og tilbød Sømanden en læreplads.

Et helt særligt mindset

Sømanden havde intet kørekort, da han startede på uddannelsen. Han har derfor taget offentlig transport fra Havnsø på Vestsjælland til Brøndby i 20 uger for at blive uddannet til faglært lastbilchauffør hos DEKRA Erhvervsskole. Trods 2,5 times offentlig transport hver vej, har han taget turen med et smil på læben. Han har nemlig været fast besluttet på at gennemføre uddannelsen og opfylde sin drøm om at blive lastbilchauffør.

Sømanden er færdig med sit grundforløb i denne måned og glæder sig til at starte i sit læreforløb hos Johannesen Kran, hvor han skal være i 2,5 år. Selvom han kun har været i gang med uddannelsen til faglært lastbilchauffør i 20 uger, er han ikke i tvivl om, at han tog det helt rigtige valg, da han valgte at skifte skibet ud med lastbilen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094