23948sdkhjf

Fragtmand: Chaufførmangel truer væksten

Landets godsvognmænd har travlt. Både med at fragte varer og med at finde og ansætte nye chauffører.

Den chaufførmangel, som har præget transportbranchen de seneste år, er nemlig stadig markant, lyder det fra Dekra - Danmarks største udbyder af transportuddannelser.

Det bekræfter det seneste beskæftigelsesbarometer for godsbranchen fra Dekra, som regelmæssigt tager temperaturen på beskæftigelsen i transportbranchen.

75 procent af de 293 adspurgte vognmænd svarer, at de har ansat nye chauffører inden for de sidste tre måneder. Samtidig er der blandt vognmændene en stor tro på, at deres behov for ny arbejdskraft bag rattet vil vokse de kommende måneder. Således svarer 50 procent af vognmændene, at de får brug for at ansætte flere chauffører i de kommende tre måneder.

Chaufførmangel bremser væksten

Der ligger dog ikke kun et positivt signal i det konstante behov for nye chauffører i transportbranchen, påpeger Peter Flensted, administrerende direktør i Viggo Petersens Eftf., som er en del af Danske Fragtmænd.

- Den chaufførmangel, vi har oplevet i en række år, er på det seneste blevet endnu værre og er kommet til et punkt, hvor manglen på nye folk er blevet en reel bremse på væksten. Jeg kan ikke se, at problemet løser sig selv, så vi bliver nødt til at gøre noget drastisk for at få flere til at blive chauffører, siger Peter Flensted.

Han opfordrer kraftigt alle, der har lyst til at arbejde som lastbilchauffør, til at tage skridtet og få de sidste kvalifikationer i hus.

- Der skal også lyde en bøn til A-kasser og jobcentre om at informere de ledige om, at der er mulighed for gode, faste jobs, hvis man ønsker at arbejde i transportbranchen, siger Peter Flensted.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063