Ove Nordskov fra Tvis Vognmandsforretning er ikke begejstret for en dansk forsøgsordning med dobbelttrailere. Faktisk spår den vestjyske vognmand, at det hele ender med at blive et stort og dyrt flop.
- Der er det helt ok med både en, to eller tre trailere - det giver ikke problemer. Men det er jo ikke ligefrem det, som ordningen går ud på. I Danmark vil det aldrig blive en succes, og der vil ikke være et eneste gram CO2 at hente. Nej, åbn i stedet for et frit Danmark, hvor modulvogntogene kan bevæge sig, og læg ansvaret over på virksomhederne - vi ved jo, hvor vi kan køre, og jeg kender ingen, der ikke kender deres begrænsninger, lød det onsdag fra Ove Nordskov.