23948sdkhjf

Fransk minister bekræfter fortsat kamp

På årsmødet hos de franske vognmænds sammenslutning for vejtransport, FNTR, bekræftede den franske transportminister, Elisabeth Borne, endnu engang den franske regerings tilsagn om at bekæmpe social dumping i vejtransportsektoren, oplyser Nordic Logistics Association (NLA).

Hun udtrykte tilfredshed med arbejdet inden for Road Alliance, hvor også den danske og den svenske regering deltager sammen med mindst seks andre regeringer i denne kamp. Der er også fokus på bedre og mere effektiv kontrol ved hjælp af fartskriveren.

Borne var også glad for at overvære drøftelserne om anvendelse af regler for udstationering af arbejdstagere samt yderligere restriktioner for cabotage, såsom krav om en ”cool-off” periode, inden der kan udføres nye cabotage-operationer, samt kravet om returnere til køretøjets hjemsted.

Ministeren erkendte imidlertid, at alle disse spørgsmål stadig er under drøftelse. Hun erklærede, at det var usikkert, om en aftale kunne indgås i Rådet ved Rådets møde i december 2018. Hun understregede, at hun ikke vil acceptere en aftale for enhver pris - en dårlig aftale er ikke bedre end ingen aftale.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064