23948sdkhjf

Frode Laursens Freightliner på tur på de danske landeveje

I denne uge kan man på rastepladser og veje i hele landet være heldig at støde på en Frode Laursen-lastbil lidt ud over det sædvanlige.

Den danske logistikvirksomhed har nemlig lukket deres showtruck ud af corona-hiet og sat den til at køre rundt i Danmark.

 - Vi købte freightlineren som showtruck til arrangementer, messer og fester, men på grund af corona-pandemien har den desværre måtte stå alt for meget i garagen, siger direktør i Road DK, Allan Munkholm Poulsen.

Det har ærgret både Frode Laursen og en masse chauffører, som havde set frem til at få et kig på den flotte amerikaner.

  - Derfor besluttede vi, nu hvor corona-restriktionerne er lempede, at vi ville tage på roadtrip og hilse på chauffører rundt omkring i landet, siger Allan Munkholm Poulsen, der udover det flotte blikfang gerne vil sætte øget fokus på freightlinerens store førerhus.

 - For tiden er der øget fokus på chaufførers arbejdsvilkår, hvilket vi finder virkelig positivt. I den forbindelse er det værd at bemærke Freightlinerens store og komfortable førerhus. Med de nuværende europæiske vægt- og dimensionsregulativer er det desværre ikke muligt at skabe et større og mere komfortabelt førerhus for chaufførerne uden at gå på kompromis med trailerens længde.

Freightlineren kører mod garagen i Vitten igen fredag aften, men inden da har den nået at være i både Køge, Odense, Padborg og Taulov.

Kort om Frode Laursens Freightliner:

- Frode Laursens Freightliner kører på HVO-diesel, der reducerer CO2-udledningen med op til 88%.
- Freightlineren er fra 2009 og er blevet tilpasset så den lever op til europæiske standarder (Euro 5). Dermed er den miljømæssigt i den gode ende af skalaen.
- Freightlineren har 500 hk og er en af blot fire stk. i Skandinavien.
- I modsætning til de europæiske lastbiler har den et meget rummeligt førerhus, der giver chaufføren mere plads, når han skal overnatte i bilen. Lovmæssigt betyder det dog også, at traileren ikke må være lige så lang som en almindleig trailer og dermed ikke kan tage samme mængde gods.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.237