23948sdkhjf

Fuld chauffør fik lyst til Burger King. Det gik helt galt...

Mandag eftermiddag blev en patrulje sendt ud til en Burger King på Mosede Landevej, hvor en lastbil var kørt ind i drive-in, men var for høj, så den kilede sig fast.

Chaufføren forsøgte at bakke ud, men påkørte en lysstander, og lastbilen blokerede herefter det hele. Der var mistanke om, at chaufføren, en 46-årig mand fra Litauen var fuld, så politiet anholdt ham straks, da de kom til stedet.

Chaufføren var desuden eftersøgt til afsoning i en tidligere sag om spirituskørsel, hvor han blev idømt 20 dages fængsel. Lastbilchaufføren havde ikke generhvervet førerretten, efter han ved den tidligere sag blev frakendt kørekortet. Han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret, spirituskørsel og taget med til en blodprøveudtagelse.

Politiet undersøgte stedet, hvor der var sket skade på Burger Kings drive-in- og væltet en lysstander. Lastbilen blev flyttet fra stedet, så trafikken i drive-in igen kunne passere. Ingen personer kom til skade ved uheldet. Efter blodprøveudtagelsen blev den 46-årige overdraget til kriminalforsorgen til afsoning.

Virksomheden, som ejer lastbilen blev orienteret, og de betalte en bøde på forskud for at få udleveret bilen, mens sagen behandles. Blodprøven bliver hastebehandlet, da chaufføren er udlænding uden adresse i Danmark. Resultatet kommer i dag tirsdag, og den 46-årige vil blive orienteret om promillen i forbindelse med, at han skal afhøres til sagen i ædru tilstand.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126