Funktionel AMT-anhænger til Homå Vognmandsforretning
Homå Vognmandsforretning v/Torben Rasmussen i Grenaa har for nylig afhentet firmaets sidste nye AMT-overføringsanhænger. Den nye anhænger er tilpasset til container kasser på 7-7,5 m og er taget i brug med det samme.
Anhængeren er leveret på BPW-aksler med tromlebremser med lodretstående støddæmpere på første aksel. Den lodrette konstruktion giver en mere "rolig" affjedring og dermed øget komfort ved kørsel.
Anhængeren tipper med et forstærket Penta-tipstempel og opnår en tipvinkel på hele 52 grader. Torben Rasmussen fra Homå Vognmandsforretning har valgt lidt ekstra "finesser" til den nye anhænger. Her kan nævnes montage af rustfri værktøjskasse med alle ventiler indbygget, fuld metallisering af anhængeren inden slutlakering, smørepanel for vedligehold af drejekrans. Der er desuden monteret Wabco P-light parkeringslys, og til slut har vognmanden valgt en Scanreco-fjernbetjening til at styre nogle af anhængerens funktioner.
Den fine AMT-overføringsanhænger er opbygget, solgt og leveret af MTDK A/S i Randers.