26. april 2020 - 21:44

App linkNu på Google Play

Girteka: Ingen chauffør-strejke her

Girteka: Ingen chauffør-strejke her

26. april 2020 - 21:44

Den fremstormende litauiske transportgigant Girteka Logistics har som følge af corona-krisen skåret i betalingen til deres ansatte, herunder chaufførerne. Det har skabt røre – og forskellige medier har rapporteret om strejke blandt Girtekas chauffører. Men det passer ifølge vognmandsfirmaet ikke.

 

Tidligere på ugen fik rygterne således Girteka Logistics til at udsende en meddelelse, der slog fast, at selvom Girteka kæmper med konsekvenserne af corona-krisen, så har firmaet ikke kunnet konstatere nogen ”formel strejke” eller anden stilstand i lastbilerne, som påvirker firmaets evne til at betjene kunderne.

 

»Vi har ikke nedsat vores chaufførers løn. Vi har i noget tid betalt høje daglige diæter, og grundet den nuværende økonomiske situation har vi meddelt en midlertidig justering af dette,« lyder det i meddelelsen i Girtekas direktør for strategiske partnerskaber, Kristian Kaas Mortensen.

»Vores primære fokus er at bevare arbejdspladser. Derfor udfører vi omkostningsreducerende tiltag som ansættelsesstop til annullerede projekter og udgifter. Og deriblandt reducerer vi også daglige diæter for alle ansatte, herunder chauffører,« lyder det i erklæringen.

 

»Vi respekterer og forstår, at dette ikke er positivt nyt for vores chauffører. En række chauffører udtrykte også forståelse for, at vi med dette og andre tiltag forsøger at bevare så mange arbejdspladser som muligt i en tid, hvor mange store selskaber foretager markante reduktioner i antallet af ansatte.«

 

Girteka Logistics har hovedsæde i Litauen og 18.000 ansatte over hele Europa. Girteka råder over 7.400 egne lastbiler og 7.800 trailere.

Læst i alt:

1284 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger