15. januar 2019 - 01:44

App linkNu på Google Play

Gl. Lillebæltsbro spærres i 35 uger

15. januar 2019 - 01:44

Den igangværende renovering af Gl. Lillebæltsbro bliver afsluttet i 2019. Broen bliver spærret i 35 uger, mens kompliceret arbejde med udskiftning af kantbjælke og brodækket bliver udført.

 

Tidsplanen for renovering af Gl. Lillebæltsbro ligger nu fast. Det betyder, at renoveringsperioden starter den 29. januar klokken 20 og fortsætter i 35 uger, frem til og med den 1. oktober 2019.

 

Ligesom sidste år vil Gl. Lillebæltsbro være spærret for biltrafik i hele renoveringsperioden, mens fællesstien til fodgængere, cyklister og knallert 45 ikke bliver berørt. Det vil også fortsat være muligt for erhvervsliv med langsomtkørende køretøjer at blive eskorteret over Ny Lillebæltsbro hver dag på samme betingelser som hidtil.

 

»Vi ved godt, at spærringen på 35 uger er lang tid, og vi er klar over de samfundsmæssige gener for trafikanter, naboer og erhvervsliv, mens broen er spærret. Det beklager vi. Jeg kan forsikre, at vi i vores planlægningsarbejde har gjort alt, hvad vi kan, for at spærringen er blevet så kort som overhovedet muligt. Det handler dog om, at renoveringen er helt nødvendig for at garantere færdslen på broen i mange år fremover,« siger Vejdirektoratets projektleder Janie Winther Ipsen.

Oprindelig skulle Gl. Lillebæltsbro kun have været spærret i 20 uger i 2019, men en strømulykke på broen, og manglende mulighed for støjende natarbejde i 2018, gjorde, at kun cirka halvdelen af det planlagte arbejde for 2018 blev nået. Derfor var der udsigt til en renoveringsperiode på over 40 uger i 2019, med risiko for også at måtte tage 2020 i brug.

 

Men med optimering af arbejdsprocesserne hedder tidsplanen nu 35 uger, hvorefter broen igen åbner for biltrafik.

 

»Desværre har det ikke været muligt at afkorte perioden yderligere, da det er meget kompliceret og tidskrævende arbejde, vi skal udføre. Vi mangler dels at udskifte kantbjælken ind mod banelegemet, hvor der er meget begrænset plads at arbejde på, dels at udskifte betonen og belægning på halvdelen af brodækket, som først skal fræses op. De to arbejdsopgaver kommer til at foregå parallelt,« siger Janie Winther Ipsen.

Entreprenøren vil som udgangspunkt arbejde på broen alle ugens dage i tidsrummet mellem 7 og 22.

 

»Den resterende renovering af broen kommer beklageligvis også til at støje, men vores entreprenør forsøger at tage hensyn ved så vidt muligt at begrænse de støjende arbejder i aftentimerne,« siger Janie Winther Ipsen.

Læst i alt:

856 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

redaktionen@lastbilmagasinet.dk

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger