I fremtiden bliver chauffører overflødige. I hvert fald hvis man skal lytte til den buldrende debat om den hastige udvikling inden for førerløse lastbiler. Her lyder det til, at de førerløse lastbiler vil overhale den chaufførkørende lastbil inden om på motorvejen inden for de næste 10 år. Og de første førerløse ture er der også allerede kørt på de amerikanske veje fra blandt andet Californien til Florida. Så hurtigt går det ikke i Danmark, men i 2017 nedsatte transportminister Ole Birk Olesen en ekspertgruppe, der tirsdag præsenterede deres rapport om blandt andet selvkørende teknologi ved en konference i København. Og her var også den fremtidige udsigt til førerløse lastbiler på dagsordenen.

»Jeg deltog i konferencen, og det lød ikke som om transportbranchen bliver indtaget af de førerløse køretøjer lige nu. Men teknologien udvikler sig hurtigt, så uanset hvornår de førerløse lastbiler bliver en realitet, er det en vigtig proces for os i branchen at være med i. Lige nu ser vi platooning, som må siges at være skridtet før førerløse lastbiler. På konferencen var de rent faktisk inde på, at platooning blot er en overgangsteknologi, fordi udviklingen inden for de førerløse lastbiler går så hurtigt. Og så kan man jo spørge sig selv, hvor meget folk er villige til at investere i platooning, hvis der inden for en overskuelig årrække kommer selvkørende lastbiler. Så hurtigt går det altså ifølge eksperterne. Jeg mener, det er vigtigt, at vi bruger vores brancheerfaring til at få den største samfundsmæssige effekt ud af den teknologiske udvikling«, siger Erik Emil Hansen, formand for Godschaufførernes Landsklub.

Ikke skræmt over udviklingen

Ekspertgruppen peger på, at vejtransportbranchen vil være der, hvor udviklingen - når den kommer - af førerløse lastbiler, vil gå hurtigst. Dels på grund af det naturlige tempo i udskiftning af lastbiler og dels på grund af den allerede udviklede teknologi i lastbilerne, der betyder, at et system til førerløs kørsel relativt nemt kan implementeres.

Formanden for Godschaufførernes Landsklub er på ingen måde skræmt over udviklingen. Derimod mener han, at det vil være med til at stille større krav til uddannelse af chaufførerne og dermed give den uddannede chauffør flere krævende arbejdsopgaver.  

»Jeg synes, vi skal prise udviklingen velkommen. Mit personlige bud er dog, at det ikke kommer til at ske så hurtigt, eller helt på samme måde, som der bliver sagt i den igangværende debat. Og jeg tror ikke, at chauffører nogensinde bliver overflødige. Den menneskelige faktor i godstransport vil der altid være brug for. Jeg tror, udviklingen vil betyde, at chaufføren for eksempel kan holde sit hvil, mens det førerløse system tager over, de steder hvor det er sikkert, at vi skal være mere omstillingsparate, at chaufføren vil få større ansvar, når det kommer til logistik og distribution, og vi vil få en stærk effektiv branche, der er baseret på de rette kræfter fremfor at blive dumpet på løn og arbejdsforhold. Det sidste kommer kun til at ske, hvis både A og B siden i branchen samarbejder i udviklingsfasen - VORES VIDEN VORES STYRKE«, siger Erik Emil Hansen.

Varme hænder på rattet

En af de væsentlige ting i snakken om førerløse lastbiler, og førerløse køretøjer i det hele taget, er hvor ansvaret skal placeres, hvis der sker en ulykke, en påkørsel eller andet, der kræver et retsligt efterspil. For som det ser ud nu, kan det være svært nok at placere skyld i de ulykker og tilfælde, hvor der har været menneskelige øjne på.

»Det virker som om, at der politisk er villighed til at tage skridtet samt overveje om den menneskelige faktor inden for transport kan fjernes. Men den politiske villighed er jo ikke ensbetydende med, at der kan nås til enighed om, hvor ansvaret skal ligge, hvis der sker fejl. Og der kan ske fejl, selvom der er tale om avanceret computerteknologi. Jeg mener stadig, at der, i lighed med et fly der flyves, skal være et menneske til at tage over, hvis systemet svigter eller der sker noget, systemet ikke kunne forudsige«, siger Erik Emil Hansen.

Hvorvidt varme hænder på rattet og en hjerne af den menneskelige slags i førerhuset er en del af fremtiden i landets transportbranche, er ikke nummer et på diskussionslisten blandt danske chauffører. Ifølge Erik Emil Hansen er det til stadighed noget helt andet, der optager hans kolleger ude på vejene:

»Jeg møder ikke bekymring blandt mine kolleger over fremtiden med førerløse lastbiler. Det gør jeg virkelig ikke. De er mere optagede af social dumping og cabotagekørsel - branchens eget ræs mod bunden. De tror på, ligesom jeg, at transport- og logistikbranchen er så stor, at den ikke kan undvære mennesket, den menneskelige faktor og en kaptajn bag rattet, hvis computeren svigter«.

Ekspertgruppen består af:

Formand: Transportforsker Niels Buus Kristensen, cand.polit. og Ph.D. fra Københavns Universitet. Han er i dag forskningsleder ved Transportøkonomisk Institutt i Oslo og medlem af Klimarådet. Tidligere har han været direktør for DTU Transport og udviklingschef i COWI.

- Anette Enemark, Civ.ing. med speciale i fysisk planlægning fra Aalborg Universitet og fagjournalist fra Aarhus Journalisthøjskole. I dag er hun Mobilitetschef i Movia,

- Maria Wass-Danielsen, Civilingeniør fra DTU og partner i rådgivervirksomheden Urban Creators. Indtrådt pr. december 2017

- Katinka Hauxner, Cand.scient.pol., bystrategisk rådgiver og indehaver af rådgivningsvirksomheden Hauxner ApS. Udtrådt pr. december 2017.

- Mogens Fosgerau, Professor ved DTU. Blandt de førende transportøkonomer i verden og har udgivet en lang række meget citerede videnskabelige artikler.  

- Otto Anker Nielsen, Professor, Civilingeniør og Ph.D. fra DTU. Leder af Transport DTU og Trafikmodeldivisionen på DTU Management Engineering. Medejer og Bestyrelsesformand for Rapidis Aps.  

- Søren Riis, Dr. Fil og Ph.D. fra Albert-Ludwigs-Universität, Tyskland, lektor i teknologi- og videnskabsfilosofi (Roskilde Universitet), co-founder af GoMore, leder af forskergruppen SAiNTog associeret partner ved Instituttet for Fremtidsforskning