23948sdkhjf

Godt år for BHS

BHS Logistics A/S’s resultatopgørelse for 2017 udviser et overskud på 10,5 millioner kr. efter skat, og selskabets balance pr. 31. december 2017 udviser en egenkapital på 58,8 millioner kr.

Omsætningen voksede med 4,7 mio. kroner, sammenlignet med forrige regnskabsår og rundede således 507 millioner kr.

Det gode resultat skyldes ifølge selskabet selv en væsentlig øget aktivitet i det første halvår af 2017 - i både ind- og udland. Der har i årets løb været en ekstraordinær høj vækst inden for de bornholmske aktiviteter. Andet halvår har været præget af kapacitetsmangel på fragtmarkedet samt udsving i godsmængderne.

»I årets løb er der blevet investeret kraftigt i styrkelse af firmaets kvalitetsstyring, for at understøtte virksomhedens vision om at være transportkøbernes sikre valg som samarbejdspartner, hvor værdiskabelse og høj kvalitet er vigtige parametre,« udtaler adm. direktør i BHS Logistics A/S, Morten Studsgaard.

Selskabet er tilsluttet Danske Fragtmænd A/S og indgår i netværkene Nordic Chain AB, Pharma Logistics Alliance Network CVBA og System Alliance Europe GmbH. Selskabet har 28 europæiske samarbejdspartnere.

På årets generalforsamling i BHS Logistics A/S meddelte Elon Studsgaard, at han har besluttet at stoppe i BHS Logistics A/S efter 54 år i virksomheden, og afgår dermed som formand.

Søren Jørgensen, nuværende bestyrelsesmedlem, er ny bestyrelsesformand i BHS Logistics A/S, og Birgitte Skade er valgt til nyt medlem af bestyrelsen. Birgitte Skade har en baggrund som bl.a. Group Marketing & Communications Director i Berendsen Gruppen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094