Forud for den nye lov om dansk overenskomstmæssig løn til udenlandske lastbilchauffører, der kører cabotage- og kombikørsel i Danmark og træder i kraft 1. januar 2021, er der flere ting, de danske transportører og speditører bekymrer sig om.
NTG Nordic Transport Group forudser en stigning i deres transportpriser og vil stoppe med at laste indenrigslæs med andet end danske biler. Contrans skal op med den store pengepung, når deres udenlandske chauffører skal aflønnes. DSV Road, der er landets største transportvirksomhed og benytter udenlandske vognmænd, vil ikke svare på hvilken betydning det får for DSV Road, om de forventer deres transportpriser stiger, eller hvordan de vil sikre, at de vognmænd de bruger overholder den nye lov.