23948sdkhjf

Hella lancerer nyt rotorblink

Belysnings- og elektronikeksperten Hella udvider nu sit program af optiske advarselssystemer med en ny rotorblink-serie, der kaldes ”K-LED Rebelution”.

Hella har overført EdgeLight-teknologien fra bilindustrien og derefter søgt om patentgodkendelse til det optiske advarselssystem. Lyset kommer ud af et smalt, 8 mm højt lysbånd i stedet for gennem et lygteglas.

K-LED Rebelution findes i en blinkende og roterende version, som begge opfylder de lovmæssige krav i det europæiske ECE R 65-direktiv for rotorblink og er derfor godkendt til anvendelse på offentlige veje.

Ud over det designmæssige aspekt er der først og fremmest fokuseret på funktioner som pålidelighed og holdbarhed under udviklingen af K-LED Rebelution. Rotorblinkhuset er derfor lavet af pulverlakeret aluminium og den lysemitterende overdel af polycarbonat.

Desuden har rotorblinket beskyttelsesklasse IP6K9K, hvilket betyder, at den kan rengøres med en højtryksrenser uden problemer. Elektronikken i K-LED Rebelution er i øvrigt elektromagnetisk kompatibel, hvilket betyder, at GPS og andre radio- og informationssignaler ikke påvirkes, når rotorblinket er i drift.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094