23948sdkhjf

HMF og DC Container indgår nyt samarbejde

HMF Group A/S og DC Container A/S har i samarbejde udviklet nye asfaltkasser samt nye forbedringer og udvidelser til HMF’s hejseladskasse-program og desuden et større tilvalg af ekstraudstyr til de to produkter.

Hidtil er HMF-hejseladskasser kun blevet produceret på HMF’s egen fabrik i Rødekro. Fremover vil DC Container overtage denne produktion samt produktionen af de nye asfaltkasser.

»Vi producerer ikke længere selv, men i fællesskab med DC Container. Det skaber nogle nye muligheder for at kunne tilbyde nogle ting, vi ikke kunne tidligere,« siger Jakob Dyhr, som er salgschef for HMF Danmark.

Samarbejdet betyder bl.a., at DC Container nu vil producere helt nye HMF-asfaltkasser med 2-delt hydraulisk isoleret låg. Dette har ikke været muligt før, men med DC Containers erfaring og ekspertise er det nu muligt at tilbyde produktet. Kunderne vil desuden have mulighed for at tilvælge nye former for ekstraudstyr og forbedringer til HMF’s hejseladskasser, såsom justérbare stopmål og muligheden for tectyl-behandling af kasserne før brug.

»DC Container kan bidrage med erfaring; vi har udelukkende lavet containere - af alle slags - i 30 år. Derfor kan vi nogle forskellige ting med nogle forskellige materialer, og nogle nye detaljer, som måske ikke har været muligt tidligere – vi kan med andre ord gøre, at paletten bliver lidt mere farverig,« siger DC Containers direktør, Søren Pedersen.

HMF vil stå for at udføre reparationsarbejde og ombygninger på produkterne, ligesom de vil blive ved med at føre reservedele for alle virksomhedens produkter.

DC Container er en dansk containerproducent, der siden 1986 har leveret alle former for containere i alle størrelser og til mange formål.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078