23948sdkhjf

Hvordan bliver fremtidens lastbil?

Transportbranchen står aldrig stille, og det gør kravene til den heller ikke. Transport er desuden en af de mest konkurrenceudsatte brancher, og det gælder ikke mindst den del af branchen, der foregår ad landevej. Presset fra kunderne og deres kunder betyder, at transportbranchen hele tiden skal forny sig for at kunne tilpasse sig de konstante krav om bedre driftsøkonomi, større effektivitet og lavere miljøbelastning.

 

Det stiller enorme krav til transportbranchens leverandører hele tiden at kunne levere mere driftsøkonomiske, effektive, sikre og miljøvenlige lastbiler. ”Think global - act local,” siger man, og det gælder ikke mindst i transportbranchen. Den europæiske fly- og skibstrafik konkurrerer på et globalt marked, mens det inden for landevejstransport mere er internationalt, nationalt og lokalt.

I EU udføres mere end 75 % af det samlede transportarbejde med lastbil, mens jernbanerne tager sig af 17-18 %, og resten transporteres ad vandveje og i luften. Det giver et årligt lastbilmarked for nye lastbiler i klassen over 16 tons totalvægt på 325-350.000 enheder, heraf 4.000-5.000 enheder i Danmark. Det marked er der syv europæiske producenter; Mercedes-Benz, Volvo, Scania, MAN, DAF, Iveco og Renault, der kæmper om. Kampen om markedsandelene er intensiv, og det samme er indsatsen for at kunne udvikle og producere de helt rigtige transportløsninger for fremtiden. Er det selvkørende lastbiler, elektrificering og bæredygtige brændstoffer?

Få producenternes bud på fremtidens lastbil

Med udgangspunkt i nutiden har Nordania Leasing taget et kig ind i fremtiden for at se, hvordan de næste generationers landevejstransport kommer til at se ud. Vi har tjekket de forskellige europæiske lastbilproducenters produkter ud og giver et bud på, hvad fremtiden vil bringe. Vi har også taget et kig over Atlanten for at se, hvordan nogle af de nye leverandører ”over there” forestiller sig, at de store udfordringer i den fremtidige godstransport kan løses.

Det kan du læse mere om på nordania.dk/fremtidenslastbil, hvor du finder de forskellige lastbilmærkers syn på fremtidens lastbil.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062