23948sdkhjf

Ikke plads til både bil og lastbil uden for Høng

Kl. 15.09 onsdag var en lastbil og en personbil stødt sammen på den smalle Kragerupgårdsvej uden for Høng, så politiet rykkede ud til uheldsstedet for at undersøge omstændighederne nærmere.

Det viste sig, at en 62-årig mand fra Høng som fører af en lastbil med en sættevogn var kørt ad Kragerupgårdsvej mod vest gennem en kurve, da han skulle passere en modkørende personbil ført af en 47-årig kvinde fra Dianalund.

Da køretøjernes passage af hinanden skete i en svag kurve på den smalle vej, strejfede køretøjernes venstre side hinanden med mindre materielle skader til følge.

Politiet registrerede blot omstændighederne og parterne ved uheldet, meddeler Midt- og Vestsjællands Politi.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094