20. august 2020 - 10:00

App linkNu på Google Play

ITD Arbejdsgiver har holdt årlig generalforsamling

ITD Arbejdsgiver har holdt årlig generalforsamling

20. august 2020 - 10:00

ITD Arbejdsgiver har afholdt den årlige ordinære generalforsamling onsdag 19. august 2020.

 

På grund af situationen som følge af COVID-19 måtte generalforsamlingen, der oprindeligt var fastlagt til 16. maj 2020, udsættes.

På generalforsamlingen kunne medlemmerne af arbejdsgiverforeningen høre formand, Christian S. Madsen, fortælle om den politiske proces vedrørende ændring af godskørselsloven.

 

»Hele lovgivningsprocessen har båret præg af et meget uskønt forløb, og vi har i foreningen arbejdet hårdt og ihærdigt for at sikre, at der fremover også er plads til vores overenskomst med Krifa. Takket være et tæt samarbejde med enkelte nøglepolitikere, fik 3F ikke det monopol på overenskomster på transportområdet, som der ellers var lagt op til. Det var et meget vigtigt resultat for ITD Arbejdsgiver og vores fortsatte eksistensberettigelse,« sagde han i sin beretning.

Direktør i ITD Arbejdsgiver Jane Aakjær Madsen kom i sin beretning ind på, at arbejdsgiverforeningen trods coronakrise formåede at forhandle en ny overenskomst på plads.

 

»Vi gik ind til forhandlingerne med en fortsat ambition om, at overenskomsten skal være så fleksibel som muligt, og vi fortsat skal undgå administrative byder i videst muligt omfang. Vi er stolte over, at vi trods coronakrise nåede i mål og fik forhandlet en ny 1-årig overenskomst på plads med Krifa,« sagde hun.

Valg til bestyrelsen

Der var på dagens generalforsamling valg til én bestyrelsespost, og her modtog John A. Skovrup (J. A. Skovrup ApS, Bække) genvalg for en 2-årig periode. De øvrige to bestyrelsesmedlemmer Nikolai Sejr Sørensen (Leif Sørensen Tanktransport ApS, Egtved) og Svend Erik Brogaard (Vognmand Sv. E. Brogaard A/S, Holstebro) var ikke på valg.

 

På suppleantposterne var både 1. og 2. suppleant på valg, og her modtog Anders Bennedsen (Vognmandsforretning Anders Bennedsen, Vejen) genvalg som 1. suppleant og Frede Matzen (Frede Matzen ApS, Ribe) modtog genvalg som 2. suppleant. Begge for en 1-årig periode.

Ifølge ITD Arbejdsgivers vedtægter er formand og næstformand i ITD fødte medlemmer af ITD Arbejdsgivers bestyrelse. Dermed er Christian S. Madsen (S. Chr. Sørensen A/S, Rødding) fortsat formand og Niels Juel Nielsen (Boxlink ApS, Århus) fortsat næstformand i foreningen.

Læst i alt:

452 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger