23948sdkhjf

Frygter urimelig ”porto”

ITD advarer politikere om støtte til PostNord.

Brancheorganisationen ITD har gennem de seneste måneder flere gange rejst advarselsflaget for den bebudede omstilling af PostNord.

Carina Christensen, administrerende direktør i ITD:

- Vi skal ikke længere tilbage end marts 2017, hvor PostNord ledelsen sagde til Ritzau, at de havde behov for 2,3 milliarder kroner til at omstille PostNord, og at de ikke ville bede om mere. Allerede få måneder efter viser det sig, at det tal ikke holder stik. PostNord meddeler nu over for DR, at de ikke længere kan garantere, at de ikke kommer til at bede om flere penge. Det er en uholdbar situation, som for alvor må og skal få alarmklokkerne til at ringe hos de ansvarlige politikere, siger Carina Christensen.

Ifølge fortrolige dokumenter, som DR har fået aktindsigt i, konkluderer Nordea, at der er en række risici, der kan gøre omstillingen af PostNord langt dyrere end de 2,3 mia. kroner, som koncernen har bedt om hos ejerne – den danske og svenske stat.

ITD’s opfordring til de ansvarslige politikere er klar.

- Vi mener, at tiden er kommet til, at ejerne nu afdækker, hvordan man får afviklet PostNords aktiviteter over de kommende år og så tager tabet. Regningen for at gå videre med omstillingen er tilsyneladende ude af kontrol, og den kan ende med langt at overstige udgifterne ved en afvikling her og nu. Sagen handler ikke om at løse historiske problemer i PostNord. Pengene fra staten skal gå til at opbygge et helt nyt PostNord, hvor man med statens midler i ryggen vil gå i direkte konkurrence med private aktører på transport- og logistikmarkedet, siger Carina Christensen.

Forhandlinger om en løsning på PostNords problemer mellem de danske og svenske regeringer foregår i disse måneder. Forventningen er, at der kommer en løsning efter sommerferien.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127