23948sdkhjf

Ministermøde i Padborg

ITD og Troels Lund Poulsen drøftede rekruttering og overenskomster.

Brancheorganisationen ITD havde i går eftermiddag besøg af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i Padborg. På dagsordenen var rekruttering af arbejdskraft til transportbranchen, efter at Troels Lund Poulsen for nylig meldte ud, at han vil have mere end 30.000 ledige ind på arbejdsmarkedet.

- Knap halvdelen af de nuværende lastbilschauffører er over 50 år, så det var vigtigt for os at få vendt situationen med ministeren, da rigtig mange af vores medlemmer kan se en udfordring for vores branche med at skaffe kvalificeret arbejdskraft på sigt – primært med chauffører, fortæller Carina Christensen, ITD’s adm. direktør.

Fokus på attraktiv branche

For en chauffør er ikke bare en chauffør, de kræver uddannelse, og her kan beskæftigelsesministeren hjælpe til med at løses udfordringen, melder ITD.

- Vores råd til ministeren er, at man generelt på hele beskæftigelsesområdet kigger på transportbranchen som et attraktivt erhverv, for der er job at få nu og mange år fremover. Samtidig håber vi, at jobcentrene bliver endnu mere opsøgende i forhold til vores branche, lyder det videre fra Carina Christensen.

Lønforhold

Derudover bevægede den to timer lange samtale sig også ind på aflønningen af chauffører i henhold til kollektive overenskomster i lyset af NORTRA-dommen og bestemmelsen i godskørselslovens paragraf 6, stk.3.

- Derfor gennemgik vi baggrunden og status for ITD Arbejdsgiver, og det uhensigtsmæssige i at lovgivning og overenskomster på transportområdet blandes sammen, siger Kim Høi, direktør for ITD Arbejdsgiver.

Andre aktuelle emner ved mødet med Troels Lund Poulsen var arbejdet med EU Kommissionens kommende vejpakke, og herunder social sikring, udstationeringsregler og mindsteløn i visse europæiske lande.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14