23948sdkhjf

Sådan rammer eventuel konflikt

ITD advarer om, at en eventuel storkonflikt besværliggør forretning ’på vanlig vis’.

Brancheorganisationen ITD advarer om, at den varslede strejke og lockout i den offentlige sektor – i givet fald – rammer ITD’s medlemmer og den samlede transportbranche på mange områder. ITD peger på, at mange vognmænd kan få svært ved at drive forretning på vanlig vis under en eventuel konflikt.

Under en konflikt vil en række funktioner og tjenester i det offentlige blive påvirket eller helt ophøre. Eksempelvis påvirkes muligheden for at søge nye - eller fornyelse af - godskørselstilladelser og virksomhedskontrol af køre- og hviletid.

Levende dyr

Da den fornødne veterinærkontrol også vil blive påvirket, og måske endda helt ophøre, så bliver transport af levende dyr også berørt som følge af, at slagtning indstilles. Det må også forventes, at affaldstransportører bliver berørt i større grad, fordi fælleskommunale affaldsselskaber bliver berørt af konflikten, melder ITD videre.

ITD har analyseret konfliktvarslerne for at identificere de arbejdsområder og funktioner, hvor foreningens medlemmer vil kunne berøres af strejke og lockout.

Lang række funktioner

Trine S. Plesner, chef for ITD Arbejdsmarked:

- Det er en lang række funktioner, som ITD’s medlemmer har en direkte samarbejdsrelation til, der vil blive påvirket ved strejke og lockout, så det vil kunne hindre eller vanskeliggøre transport- og logistikvirksomhedernes muligheder for at drive forretning på vanlig vis under konflikten.

Chefen for ITD Arbejdsmarked tilføjer, at de enkelte områder påvirkes, alt efter hvor mange ansatte i de enkelte arbejdsfunktioner, der omfattes af konfliktvarslerne.

Tidligst fra 4. april

ITD’s medlemsvirksomheder kan kontakte organisationen for nærmere rådgivning af, hvordan netop deres virksomhed påvirkes af en eventuel storkonflikt.

Arbejdskonflikten bliver tidligst en realitet fra 4. april, men forligsmanden kan udsætte konflikten helt frem til begyndelsen af maj.

ITD har lavet en oversigt over de vigtigste offentlige institutioner, organisationer og myndigheder, der kan berøre vejgodstransporten under en strejke-/lockoutsituation.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078