23948sdkhjf

Goddag til Jarlov

ITD glæder sig til et ”godt og konstruktivt” samarbejde med ny erhvervsminister.

Brancheorganisationen ITD glæder sig til et ”godt og konstruktivt” samarbejde med den nye erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), der indtil ministerudnævnelsen i går - blandt andet - har været transportordfører.

ITD sender samtidig en hilsen og tak for det gode samarbejde til forgængeren på ministerposten, Brian Mikkelsen, der i dag tiltræder som ny adm. direktør i Dansk Erhverv.

Høje forventninger

- Rasmus Jarlov kommer fra en post som transportordfører, og derfor har vi høje forventninger til, at han vil bringe sin store viden om netop vores erhverv med ind i sit arbejde i Erhvervsministeriet. Vi har brug for et tæt samspil mellem Erhvervsministeriet og Transportministeriet, hvis vi skal kunne udløse vækstpotentialet i dansk vejgodstransport. Rasmus Jarlov har rigtigt gode forudsætninger for at sikre det samspil, og vi ser frem til at fortsætte dialogen om rammevilkårene for vores erhverv med den nye erhvervsminister, siger Carina Christensen, ITD’s administrerende direktør.

ITD har igennem flere år haft et godt og konstruktivt samarbejde med Rasmus Jarlov som transportordfører. Senest deltog han tidligere i år på ITD's årsmøde i forbindelse med ITD's generalforsamling, hvor temaet var rammevilkår for danske transportvirksomheder.

Tak til Mikkelsen

ITD takker Brian Mikkelsen for samarbejdet i hans tid som erhvervsminister, og ser frem til et fortsat godt samarbejde med ham i hans nye stilling som administrerende direktør i Dansk Erhverv.

- Brian Mikkelsen har været en imødekommende og lydhør erhvervsminister, som altid har engageret sig i de emner og dagsordener, som vi har præsenteret ham for og samarbejdet om. Brian Mikkelsen deltog i ITD’s generalforsamling i april og har taget initiativ til at nedsætte et vækstteam for transport- og logistik. Brian Mikkelsen har i den grad engageret sig i den transportpolitiske dagsorden og gjort en forskel for erhvervet, og det skylder vi ham en stor tak for, slutter Carina Christensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109