23948sdkhjf

ITD efterlyser forum for cybersikkerhed

ITD hilser det varmt velkomment, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet mandag har lanceret en ny delstrategi for cyber- og informationssikkerhed i transportsektoren. Målet er at øge robustheden i transportsektorens digitale infrastruktur. ITD glæder sig over, at transportsektorens aktører vil blive inddraget i det fremadrettede arbejde, men efterlyser, at der med det samme etableres en særskilt dialoggruppe for vejgodstransporten ligesom for luftfarten og jernbanen. Det skrives brancheorganisationen i en pressemeddelelse.

Målet for Transport-, Bygnings- og Boligministeriets nye strategi for cyber- og informationssikkerhed i transportsektoren er at øge robustheden i transportsektorens digitale infrastruktur.

»Behovet for IT-sikkerhed bliver væsentligt større, når flere processer og systemer er digitaliseret og afhænger af hinanden. Det gælder blandt andet persondatabeskyttelse, håndtering af fortrolige oplysninger og beskyttelse mod misbrug af data generelt. I ITD arbejder vi aktivt for, at IT-sikkerhed og ansvarlig datahåndtering løftes i vejgodstransportvirksomhederne, mens der fra det offentlige skal sikres klarhed om regler og hensigtsmæssig implementering af nuværende og kommende EU-regler,« siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

ITD glæder sig over, at transportsektorens aktører vil blive inddraget i det fremadrettede arbejde med cybersikkerhedsstrategien. Der er allerede etableret henholdsvis et dialogforum for cybersikkerhed i luftfarten og et for jernbanen, mens øvrige aktører i transportbranchen involveres på ad hoc basis. ITD ønsker, at der med det samme etableres et dialogforum for cybersikkerhed i vejgodstransporten.

»Vejgodstransporten og –logistikken står over for en gennemgribende digitalisering i de kommende årtier. Ændringerne har potentiale til at ændre verdenshandelen og åbne for helt nye forretningsmodeller. Dermed øges også potentialet for cybertrusler. Hvis dansk vejgodstransport skal være på forkant, skal der være et endnu større fokus på digitalisering og udnyttelse af data i virksomhederne. Øget digitalisering fordrer også, at den digitale infrastruktur løbende opgraderes, at der er et tilstrækkeligt højt IT-sikkerhedsniveau, og at det offentlige understøtter udviklingen med relevant regulering og digital offentlig service. Der er rigeligt at tage fat på, og derfor opfordrer vi til, at der med det samme etableres et dialogforum med fokus på vejgodstransport, så arbejdet kan gå i gang,« siger Carina Christensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141