23948sdkhjf

ITD kritiserer kontrolkurs

Sidste år aftalte regeringen og Dansk Folkeparti en styrket kontrol med dyretransporter. Formålet med aftalen var at sikre en højere dyrevelfærd under transport af især grise til eksport. En lang række aktører har dog nu rejst en kritik af den kontrol, som Fødevarestyrelsen gennemfører for øjeblikket, herunder Landbrug & Fødevarer, de praktiserende svinedyrlæger og producenterne. Kritikken går på, at Fødevarestyrelsens skærpede kontrol med transport af grise bør foregå på en langt mere fair og fagligt set rimeligere måde, end det sker for øjeblikket.

Den nuværende praksis betyder i følge 90 procent af Danmarks praktiserende dyrlæger, at raske dyr slås ihjel uden fagligt belæg. Dyrlægerne skriver i et åbent brev til miljø- og fødevareminister Jakob Elleman-Jensen om sager, hvor grise bliver vurderet ikke-transportegnede grundet mindre navlebrok, små sår på halen og mildere grader af øresår og øresut. Uden skelen til de kontrollerende dyrlægers helhedsvurdering sker der prompte anmeldelse i alle sagerne.

»Der skal naturligvis føres den nødvendige kontrol med transport af levende dyr, og dyrevelfærd og ordentlige forhold for grise under transport står højt på branchens dagsorden. Men det, landmænd og transportører oplever i øjeblikket, skaber stor usikkerhed, og vi frygter, at det i sidste ende fører til, at et stort antal sunde grise aflives og sendes til destruktion helt uden dyrlægefagligt belæg,« siger politisk chef i ITD, Jørn-Henrik Carstens i en pressemeddelelse.

ITD har siden nytår fået mange henvendelser fra bekymrede, professionelle dyretransportører:

»Vi må bare sige, at vognmændene og deres chauffører ikke forstår den nidkære kontrol af en branche, der ude i Europa er kendt for høj faglighed og professionalisme. Dyretransportørerne efterlyser helhedsorienterede kontroller baseret på fagligt rimelige kriterier. Den nuværende situation med uklarhed om transportegnetheden af dyrene og aflivning af dyr, som dyrlægerne vurderer som raske, kan ingen være tjent med,« mener Jørn-Henrik Carstens.

ITD vil i den kommende tid følge sagen tæt og gå i dialog med relevante myndigheder, politikere og øvrige interessenter.

»Vi er tilfredse med, at der er kommet offentlig fokus på den kurs, Fødevarestyrelsen har lagt siden nytår. Vi har også noteret os, at politikere fra Venstre og Dansk Folkeparti nu tilsvarende udtrykker stor undren over for de hårde og helt unødvendige sager,« siger Jørn-Henrik Carstens.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062