2. august 2019 - 10:16

App linkNu på Google Play

ITD ønsker møde med ny fødevareminister om grisetransporter

ITD ønsker møde med ny fødevareminister om grisetransporter

2. august 2019 - 10:16

Nye procedurer for dyretransportører er så firkantede og bureaukratiske, at de rammer danske griseeksportører urimeligt hårdt. Det mener man hos ITD, som nu vil bede om et snarligt møde med fødevareminister Mogens Jensen (S), så der kan blive kigget på situationen.

 

»Der har de seneste dage været en del historier i medierne om, at danske smågriseeksportører står med grise, der står til aflivning grundet en opstramning af procedurerne, der trådte i kraft den 1. juli 2019. En stramning, der blandt andet betyder, at todagesfristen for indsendelse af logbøger forud for en transport bliver absolut. At todagesfristen bliver absolut skal forstås således, at logbogen skal være indsendt senest to hele arbejdsdage før den planlagte afgang,« lyder det fra Jørn-Henrik Carstens, der er ITD’s politiske chef.

Samme regler gælder, når det er nødvendigt at ændre på logbogen, for eksempel når der skiftes bil eller vognmand på den pågældende transport. Her medfører de ændrede procedurer, at der igen går 48 timer med godkendelsen. Det kan betyde, at smågrisene er vokset så meget, at deres vægt overstiger den vægt, der er godkendt for transporten og ikke længere kan sendes afsted på den planlagte tur.

 

»Vi bakker smågriseeksportørerne op og mener, at der meget hurtigt skal ses på sagen. Derfor vil ITD nu tage kontakt til de andre organisationer, og så vil vi så hurtigt som muligt bede fødevareminister Mogens Jensen om et møde for at drøfte situationen,« siger Jørn-Henrik Carstens.

»Vi deler erhvervets bekymringer og frustration, det er en alvorlig situation for et vigtigt eksporterhverv. Der skal naturligvis være regler, der sikrer, at dyrene har det godt under transporterne, men det her handler ikke om dyrevelfærd, det her er rent bureaukrati og firkantede regler,« siger Jørn-Henrik Carstens.

 

Det var den daværende regering og Dansk Folkeparti, der strammede reglerne i december 2018, som blandt andet betyder, at Fødevarestyrelsen fra den 1. juli 2019 skal have 48 timer til at kontrollere, når der bliver lavet ændringer i dyretransportørernes logbøger. Det kan medføre, at transporten skal holde stille i to døgn, en teknikalitet der blev indført, fordi det i 2018 kom frem, at Fødevarestyrelsen havde ”glemt” at sanktionere for overtrædelser i de logbøger, de havde kontrolleret mellem 2015 til 2017.

Læst i alt:

370 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

redaktionen@lastbilmagasinet.dk

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger