17. marts 2022 - 13:41

App linkNu på Google Play

ITD og 3F: Forbyd russiske lastbiler på dansk vej

ITD og 3F: Forbyd russiske lastbiler på dansk vej

17. marts 2022 - 13:41

Den danske regering bør suspendere en række bilaterale aftaler på vejtransportområdet med Rusland og Hviderusland, der giver mulighed for, at lastbiler fra de to lande kan køre i Danmark.

 

Aftalerne betyder nemlig, at der i øjeblikket kører russiske og hviderussiske lastbiler rundt i Danmark. Men den trafik bør stoppes. Det mener 3F Transport og ITD, som opfordrer transportminister Trine Bramsen og regeringen til at annullere aftalerne med de to lande.

 

-Vi er i en situation, hvor Rusland har skabt en ny trussel for vores levevis ved at starte en krig i Europa. Her skal vi vise vores modstand, og det vil være helt naturligt, at vi får stoppet de russiske lastbiler på landevejene i Europa, hvor de tjener penge, som Rusland kan bruge i deres invasion af Ukraine, udtaler Carina Christensen, adm. direktør i ITD, og påpeger, at regeringen allerede har vist sig klar til at bidrage med andre tiltag på vejtransportområdet. Blandt andet ved at lave undtagelser for køre- og hviletidsreglerne for transport til og fra Ukraine.

De bilaterale aftaler på vejtransportområdet er oprindeligt lavet for at sikre, at der kan transporteres varer mellem forskellige lande, der handler med hinanden. I takt med udviklingen af det indre marked i EU fungerer aftalerne i dag primært til at sikre transport mellem Danmark og lande uden for EU, som fx Rusland.

 

Men det formål er ikke længere berettiget, for når Rusland starter en krig i Europa, så skal der ikke samtidig køre russiske lastbiler rundt på de danske veje.

 

 - Ruslands invasion af Ukraine har sendt chokbilleder gennem Europa. Det kalder på sammenhold, og her er vi alle sammen forpligtet til at gøre, hvad vi kan for at modarbejde Putins krigsmaskine. Ved at annullere aftalerne vil der ikke kunne køre lastbiler fra Rusland og Hviderusland i Danmark, og det vil naturligvis ramme de to lande økonomisk, siger formand for 3F Transport, Jan Villadsen.

I tillæg til de bilaterale aftaler, som Danmark har indgået findes der også transportkvoter under International Transport Forum ”ITF”, de såkaldte CEMT-kvoter. CEMT-kvoterne uddeles forholdsmæssigt mellem de lande, der deltager i ordningen, og de kan bruges af tredjelande til at køre transport internt i EU, herunder i Danmark. Selvom det bliver svært for Danmark at få ændret på tildelingen af CEMT-kvoter, så opfordrer ITD og 3F Transport også til, at regeringen tager sagen op snarest muligt i i ITF sammen med ligesindede lande.

Læst i alt:

5952 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger
Ret cookie-samtykke