23948sdkhjf

ITD og Vejdirektoratet mødes for at diskutere udbud om vintertjeneste

ITD mødes torsdag d. 17. marts med Vejdirektoratet for at diskutere et nyt udbud om vintertjeneste.

Vejdirektoratet trak for kort tid siden sit udbud af vintertjenesten for 2022-2026 tilbage, efter at ITD rejste kraftig kritik af, at udbuddet ikke tog højde for de nye regler om håndhævelse af arbejdstidsreglerne.

Det skriver ITD i en pressemeddelelse.

Det nu tilbagetrukne udbud medregnede således ikke de meromkostninger vognmændene får med arbejdstidsreglerne, og det kan ikke nytte noget at Folketing og regering vedtager regler, der efterfølgende ikke tages højde for i statens udbud.

Derfor var ITD klare i spyttet og opfordrede til, at Vejdirektoratet skulle trække sit udbud tilbage.

Hos ITD er man tilfredse med, at Vejdirektoratet har lyttet til kritikken og nu er parat til at lytte til branchen. Vejdirektoratet har inviteret til møde om sagen, så en forhåbentlig konstruktiv dialog kan indledes.

- Der er ingen tvivl om, at det var den rigtige beslutning, Vejdirektoratet traf. Udbuddet hang slet ikke sammen, og det understøttede overhovedet ikke arbejdet for at sikre ordnede forhold i vejtransportbranchen. Tværtimod ville det presse vognmænd og chauffører til at bryde reglerne. Vi er derfor glade for, at Vejdirektoratet nu har inviteret os til møde om et nyt udbud, og vi er meget indstillet på en god og konstruktiv dialog med Vejdirektoratet. Vi håber, at de vil lytte til branchens bekymringer, som er reelle og velbegrundede, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.

Mødet med Vejdirektoratet foregår i Vejdirektoratets lokaler i Middelfart.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062