23948sdkhjf

ITD skuffet over forskelsbehandling på AMU-kurser

ITD reagerer nu efter Lastbil Magasinets omtale af, at regeringen ikke ønsker at ændre betalingsreglerne for chaufførers deltagelse på efteruddannelseskurserne. ITD melder nu, at der bør være ens regler for alle chauffører - uanset disses uddannelsesmæssige baggrund.

Baggrunden for sagen er en nordjysk kranbilschauffør, der - som alle andre - skal deltage i et chaufførefteruddannelseskursus hvert femte år. Den pågældende fik fra sin skoleudbyder oplyst, at han skulle betale fuld deltagerbetaling på 7.500 kroner. Betalingen for erhvervsuddannede chauffører udgør normalt 650 kroner i henhold til gældende AMU-regler.

Forskellen begrundes med, at den nordjyske chauffør i forvejen har en lang videregående uddannelse. For akademikere kan der tilmed ikke opnås VEU-godtgørelse.

Lastbil Magasinet har omtalt sagen og den drøftelse, der har været om den i Folketinget. Også ITD erklærer sig nu skuffede over den manglende politiske vilje til at rette op på uligheden.

»Der er urimeligt i et sådant tilfælde at møde en betalingsmur, blot fordi man har en lang videregående uddannelse bag sig,« siger chefkonsulent i ITD Anders Jessen.

ITD mener, at målet om det fleksible arbejdsmarked alt andet lige går fløjten ved den nuværende regel.

»Transporterhvervet står over for store problemer med manglende tiltrækning af arbejdskraft, ikke mindst på chaufførområdet, og branchen gør rigtig meget for at få andre grupper end de sædvanlige til at komme ind i vores branche. Når det så endelig lykkes, risikerer medarbejderne og virksomhederne at blive straffet med urimelige betalingsbestemmelser. AMU er skabt til at få flere i arbejde – men den nuværende betalingsregel hindrer reelt at få andre grupper end de traditionelle i arbejde i transportsektoren,« understreger Anders Jessen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062