Ved at køre en tur på de danske motorveje og med den netop offentliggjorte rapport Statsvejnettet 2018 er det klart for enhver, at lastbiler på udenlandsk registrerede plader med en udenlandsk chauffør bag rattet udgør en stor del af vejgodstransporten i Danmark.
Rapporten viser, at en stadig større andel af de lastbiler, der krydser Danmarks grænser er registreret i udlandet. Over 80 procent af de lastbiler, der kørte ind i Danmark i 2017 var med udenlandske plader. For en del af disse lastbiler gør det sig gældende, at de er ejet af danske vognmænds datterselskaber i udlandet.