23948sdkhjf

Åbent hus hos REA i Roskilde

Ringsted Erhvervs Auto har pr. 1. oktober overtaget aktiviteterne i Nyscan Biler, og dermed samles alle Iveco-aktiviteter i selskabet REA Erhvervsbiler A/S. Administrerende direktør i REA Erhvervsbiler bliver mangeårig direktør i Ringsted Erhvervs Auto, Gert Hansen, der sætter sig for bordenden med solide 42 års Iveco-erfaring.

REA Erhvervsbiler bliver dermed autoriseret forhandler af hele Iveco-programmet med afdelinger på hele Sjælland i Roskilde, Glostrup, Næstved og Slagelse, og samtidig flytter Ringsted Erhvervs Autos hidtidige afdeling i Ringsted til Roskilde, som bliver det fremtidige omdrejningspunkt for Iveco-aktiviteterne.

Det nye setup fejres med åbent hus i Roskilde lørdag 6. oktober fra kl. 11-14. På dagen vil der være fremvisning af Ivecos produktprogram, bl.a. den nye X-Way Stralis og Daily CNG (gas), ligesom REA lover grillmad, kolde drikkevarer, kaffe og kage, slushice, popcorn og goodiebag til børnene.

Alt sammen foregår på Københavnsvej 176 i Roskilde, som altså er det nye ”hovedkvarter” for REA Erhvervsbilers Iveco-aktiviteter.

»Afdelingen i Roskilde ligger centralt placeret tæt på Holbæk-motorvejen og er trafikalt smidigere for vores kunder at komme til. For os er det et væsentligt parameter i en verden, hvor hurtighed er afgørende og trængsel en del af dagligdagen. Samtidig er vi i den fordelagtige situation, at samtlige medarbejdere fra Ringsted-afdelingen flytter med til Roskilde, hvilket betyder, at vi helt fra starten kan sætte et stærkt hold med 20-30 års Iveco-erfaring,« siger Gert Hansen.

Værkstedschef i Roskilde-afdelingen bliver Peter Hansen, der sammen med nuværende værkstedsleder Kasper Hansen skal styre afdelingen i Roskilde.

Salgsdirektør i REA Erhvervsbiler bliver Jan Nørskov Pedersen, der som tidligere salgs- og marketingdirektør i Iveco Danmark har et solidt kendskab til Ivecos produkter.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25