23948sdkhjf

Fredag og lørdag: Iveco-tour i Roskilde

REA Erhvervsbiler præsenterer fremtidens digitaliserede køreoplevelse.

S-Way, Ivecos nye og største lastbil og lastbiltrækker, ruller i december ud på salgsfremmende turné landet over – i dag fredag 6. og i morgen lørdag 7. december hos REA Erhvervsbiler, Københavnsvej 176 i Roskilde.

Her kan besøgende kigge ind til testkørsel og på første hånd opleve de mange helt nye muligheder for dataudveksling og komfort, som former fremtidens digitale køreoplevelse.

Mad og merchandise

Fredag foregår det fra kl. 14 til 19 og i morgen lørdag fra kl. 10 til 14 i Roskilde, hvor REA Erhvervsbiler står klar til at snakke med de besøgende sammen med flere specialister hos Iveco. Ud over muligheden for testkørsel og hands-on oplevelse af den nye model byder dagen på fremvisning af andre modeller, mad og drikke, samt Iveco-merchandise til de første 100.

Gert Hansen, adm. direktør hos REA Erhvervsbiler:

- Iveco S-Way sætter helt nye standarder for dataudveksling og komfort bag rattet, og vi glæder os til at byde folk indenfor til at prøvekøre den. Samtidig står vi selvfølgelig klar til at snakke med dem om fremtidens transportmuligheder, herunder hvordan Iveco S-Way bidrager til grønnere og mere økonomisk kørsel til gavn for både transportfirmaerne og deres kunder.

Fremtidens digitale transport

Mest markant er den nye bilmodel udstyret med den avancerede Connectivity Box, der er en effektiv netværkscomputer, som i realtid indsamler, behandler og udveksler data fra såvel chauffør, køretøj som opbygning. Den er baseret på en serviceplatform udviklet i samarbejde med Microsoft, som tilbyder sikker datalagring og -administration samt adskillige tillægstjenester, herunder avanceret førerassistance og kørestilsfunktioner.

Dermed er man altid netværksforbundet med bilen via den brugervenlige MY IVECO-portal samt appen på tablet, telefon eller computer.

Nyt førerhus

Den nye S-Way er desuden udstyret med nyt førerhus, der kan skræddersyes til chaufførens og vognmandsfirmaets behov og ønsker. Det betyder førsteklasses arbejdsmiljø og masser af plads i et rummeligt miljø, fremragende køreergonomi og et velgennemtænkt layout, der kombinerer funktionalitet og komfort.

Henning Nielsen, produktchef hos Iveco:

- Der er arbejdet meget målrettet med designet af Iveco S-Way, så de mange opgraderinger og funktioner tilsammen er med til at forbedre hverdagen markant om bord. Køreoplevelsen er ikke mindst overlegen takket være den lange række af avancerede digitale tjenester, som hjælper med at opnå en effektiv og ubesværet kørsel fra start til slut.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.197