23948sdkhjf

Iveco klar med let anlægsbil

Iveco udvider sit program med en helt ny lastbilserie til logistikopgaver inden for byggesektoren: Stralis X-Way er navnet på den nye model, som er udviklet til onroad-anvendelser, der kræver lettere terrænkørsel.

Iveco fremviste forleden det nye køretøj på sin fabrik i Madrid, hvor Pierre Lahutte, Iveco Brand President, udtalte:

»Vores nye X-Way, der er konstrueret til landevejskørsel og lettere offroad-kørsel, kombinerer den legendariske Trakker-chassisstyrke med alle brændstofbesparende og sikkerhedsmæssige funktioner fra Ny Stralis. Den tilbyder alle de præstations- og komfortmæssige fordele, som kendetegner vores mest avancerede langturslastbil, den nyeste XP, men den har også samme robusthed som vores mest slidstærke terrængående køretøj.«

Stralis X-Way har med SL-versionen (Super Loader) på et 8x4 chassis en egenvægt på kun 9 ton – ifølge Iveco branchens laveste.

X-Way fås med 9, 11 og 13 liters motor. Euro 6-kravene opfyldes med Hi-SCR-motorteknologien, uden EGR og uden parkeret regenerering. Den leveres i et udvalg af versioner som trækker og langchassis; med forskellige akselafstande, affjedringer, opbygninger, motorer og gearkasser; Hi-Traction hydrostatisk drev; et bredt udbud af kraftudtag til motorer og gearkasser; og on- og offroad godkendelser.

Stralis X-Way fås med forskellige førerhuse: AD (Active Day) kort førerhus med lavt tag, AT (Active Time) med sovekabine med lavt eller medium tag og AS (Active Space) med stor komfort, med sovekabine designet med fokus på chaufføren til langdistancekørsel i den nye Stralis XP.

Lastbilen er fremstillet på Ivecos fabrik i Madrid, hvor den øvrige Stralis-serie i forvejen produceres.

Stralis X-Way vil kunne fås hos Ivecos forhandlernet i hele Europa fra september 2017. Den officielle internationale lancering finder sted på den 14. udgave af Solutrans, messen for by- og vejtransportløsninger, som afholdes i dagene fra 21. til 25. november i Lyon.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187