23948sdkhjf

Iveco Trakker med kran og trappe

Virksomheden Bravida med hovedsæde i Brøndby, som blandt andet arbejder med installation af el, vand, ventilation i bygninger, arbejder også med større installationer på et langt højere spændingsniveau. Til de opgaver har virksomheden taget et nyt kraftfuldt køretøj i brug. Det er en firehjulstrukket Iveco Trakker med en 410 hestes motor med kraftudtag, der passer til bilens Palfinger-kran, der kan række over 30 meter op i luften, når der skal arbejdes med el-kabler på højspændingsmaster.

Manden bag rattet og kranens fjernbetjening er chauffør Jan Thomsen, der har mange års erfaring med transport på mange områder. Han kom til Bravida for nogle år siden og har i dag fast arbejde sammen med den nye Iveco Trakker AT190T41P 4X4, som han har haft stor indflydelse på, hvordan skulle opbygges.

- Som jeg ville have den

»Jeg har fået den stort set, som jeg ville have den inden for de rammer, der var lagt,« siger Jan Thomsen.

Jan Thomsen, der bor på Tåsinge, peger hurtigt på den stige, der er monteret ved den bagmonterede kran.

»Den er jeg særlig glad for,« siger han og forklarer, at nogle dage skal han op og ned af bilen rigtigt mange gange. Og så er det godt af have en fast trappe i stedet for en løs stige.

En anden praktisk detalje ved opbygningen er arrangementet med fire store skuffer i venstre side. Her har Jan Thomsen styr på stropper, kæder og andet grej, som han skal bruge under arbejdet. Det kan være opgaver med at løfte kabelhjul op i masterne, når der skal hænges kabler op. Eller tage gamle klokker ned og hjælpe nye på plads - eller håndtere kabeltromler.

Som chauffør er Jan Thomsen godt tilfreds med førerhuets med plads til en køje, hvor han en gang i mellem i middagspauserne får sig en lur.

Bilen er leveret af Iveco, Odense.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.194