23948sdkhjf

Kamaz vinder Dakar-rally – igen igen

På trods af en stærk slutspurt på løbets afsluttende etaper lykkedes det ikke for det hårdt satsende Petronas Team De Rooy Iveco at indhente de førende Kamaz-kørere i årets Dakar-rally, som torsdag fandt sin vinder i Perus hovedstad, Lima.

Den hollandske kører Gerard de Rooy, som brød den russiske dominans med Dakar-sejre i 2012 og 2016, sluttede på tredjepladsen i den samlede stilling med sin Iveco Powerstar. Vinder af Dakar-rallyet blev for fjerde gang russeren Eduard Nikolaev bag rattet i sin Kamaz, mens hans landsmand Sotnikov blev nummer to.

Team De Rooy kunne dog glæde sig over, at holdet som det eneste i årets rally fik alle fire deltagende lastbiler helskindet igennem løbet – og alle fire Iveco’er sluttede i løbets top-10.

Det er 16. gang, at Dakar-sejren går til Kamaz, som siden årtusindskiftet har domineret verdens hårdeste rally i lastbil-kategorien.

Slutstilling i Dakar 2019:

1. Nikolaev, Kamaz: 41 timer og 1 minut

2. Sotnikov, Kamaz: +25 minutter

3. De Rooy, Iveco: +1 time og 34 minutter

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203