23948sdkhjf

Mere gas til Vestegnen

Renovationsbiler til Brøndby.

Hensynet til miljøet vejer tungere og tungere ved valget af lastbiler til renovationskørsel. Moderne renovationskøretøjer skal forurene så lidt som muligt - både i form af udslip og støjniveau.

Derfor har renovationsselskabet M. Larsen Vognmandsforretning A/S i Brøndby netop modtaget to nye Iveco EuroCargo gaslastbiler til indsamling af affald – leveret af Iveco Danmark og autoriseret Iveco-forhandler Nyscan Biler A/S i København.

De nye biler indsamler fremover bioaffald og såkaldt restaffald i villaområder i Egedal Kommune. Bilerne er derfor udrustet med to-delte renovationskasser fra NTM til henholdsvis bioaffald, der omdannes til biomasse, samt restaffald, der køres til forbrænding hos Vestforbrænding.

Stor CO2-reduktion

Ved kørsel på komprimeret naturgas opnår bilerne en CO2-reduktion på cirka 20 procent i forhold til kørsel på diesel. Desuden er udslippet af sundhedsskadelige partikler og NOx også markant lavere end ved kørsel på diesel.

M. Larsens to gasbiler skal tankes på gastankstationer i Frederikssund og Herlev, der er tilkoblet naturgasnettet. En del af den gas, som tankes fra naturgasnettet, er biogas, der produceres på flere forskellige biogasanlæg i Danmark. Tankes gaslastbilerne med ren biogas, nedsættes CO2-udledningen med cirka 90 procent i forhold til kørsel på diesel.

Teknikken

De to gasbiler - af typen Iveco EuroCargo ML120EL21-CNG - er udrustet med 6-cylindrede gasmotorer på 210 hk, konstrueret til kørsel på komprimeret naturgas (en blanding af natur- og biogas eller ren biogas).

Bilerne er udstyret med 5-trins automatgear, har en totalvægt på 12 tons og en nyttelast på 3,4 tons.

De nye biler er solgt af salgschef Steffen Andreasen fra Iveco Danmark. Bilerne er klargjort og leveret af Nyscan Biler i København, der fremover står for service og vedligeholdelse af bilerne.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.265