23948sdkhjf

Nordisk Iveco-nyhed hos vognmand fra Slangerup

Det er sjældent, at Nina Olsen fra morgenstunden ved, hvor mange eller hvilke transportopgaver hun skal ud på i løbet af dagen. Sammen med sin mand har hun firmaet Vognmand Jørgen Olsen i Slangerup, der kører med alt fra spunsjern til haveaffald, og løser store som små opgaver for både entreprenører, håndværkere, boligforeninger og private grundejere.

Mange af opgaverne er samtidig akutte, så firmaet har behov for fleksible biler, der kan komme rundt de fleste steder og er driftssikre.

Senest har Vognmand Jørgen Olsen derfor investeret i en Iveco X-Way model AD 260X46Y/PS, der er opbygget med HMF wirehejs og frontmonteret kran i modellen FASSI F215A2,25. Bilen er desuden opbygget som 6x2x4, men kan takket være tilføjelsen af Hi-Traction hydraulisk forhjulstræk forvandles til 6x4x4.

Netop tilføjelsen af Hi-Traction gør faktisk bilen helt unik i Norden, fortæller Jørgen Andreassen, der er testkører hos Iveco:

»Det er første gang, at vi leverer en X-Way med Hi-Traction til et nordisk land. Løsningen er udviklet til at øge både sikkerheden og fleksibiliteten markant, idet et simpelt tryk på en kontakt giver ekstra stærkt forhjulstræk, når det er nødvendigt i vanskeligt terræn. På den måde bliver bilen mere fleksibel, og chaufføren kan langt nemmere komme rundt i terrænet.

Fra tæt bytrafik til mudrede byggepladser

For Nina Olsen, der til daglig sidder bag rattet i den nye Iveco X-Way, er det først og fremmest vigtigt, at bilen giver en behagelig køreoplevelse og virker, som den skal.

»Du skal sidde godt, og instrumenterne skal være placeret fornuftigt. Samtidig er det et plus, at alle indre overflader er glatte og derfor nemme at holde rene. Men det vigtigste er, at bilen er driftssikker og kan komme rundt uden problemer. Her giver Hi-Traction den sikkerhed, at jeg ikke først behøver at tjekke, om der er nogen, der kan hjælpe med at trække bilen fri, før jeg kører ind et sted, hvor terrænet er vanskeligt.«

»Jeg kører ikke så mange kilometer pr. tur, men det er meget varieret kørsel. Som regel kører jeg både rundt inde i København og ude på byggepladser, hvor der kan være noget uvejsomt. Derfor er det vigtigt med en solid bil, der er manøvredygtig og kan lidt af hvert.«

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204