23948sdkhjf

Nyt Iveco-serviceværksted i Randers

Stiholt og Kronjyllands Erhvervsbiler åbner Iveco-serviceværksted i Randers.

Fra 1. november åbner Stiholt Erhvervsbiler A/S i samarbejde med Kronjyllands Erhvervsbiler et nyt Iveco-serviceværksted i Randers.

Målet er et bedre servicenetværk til Iveco's kunderne - fra de mindste varebiler til de største lastbiler.


Stiholt, der skal dække området fra Skagen til Randers, er ifølge administrerende direktør i Stiholt Erhvervsbiler A/S, Michael Gadekær, glade for det kommende samarbejde med Kronjyllands Erhvervsbiler:
- Iveco har tidligere været i Randers, og der er stadig mange biler kørende i området. Derfor så vi Kronjyllands Erhvervsbiler som den helt rigtige til at løfte opgaven i det sydligste af vores ansvarsområde.


God placering ved E45

John Hansen, indehaver af Kronjyllands Erhvervsbiler:
- Med vores gode placering ved siden af E45, vores store udenoms areal samt et værksted med højt til loftet, vil vi kunne servicere alle erhvervskøretøjer. Det er også derfor vi har valgt at blive full range serviceværksted og kan dermed servicere og reparere både varebilerne, lastbilerne og busserne fra Iveco. Desuden glæder vi os over at Stiholt vil have en sælger, Georg Ragoczy, fast tilknyttet til vores værksted, for det bringer mere dynamik til en afdeling, når der også fokuseres på nybilsalget her i Randers-området. Så Georgs kontor er allerede indrettet og klar til at modtage de første interesserede kunder.

- Dette samarbejde er et rigtig godt supplement til værkstedets igangværende aktiviteter på den tunge lastvogns segment, hvor vi nu fremover også kan vækste på den lette varevogns segment, hvor Daily-serien jo er en utrolig populær varevogn. Hele mit gode og erfarne personale glæder sig også til at tage sig godt af de nye kunder og deres erhvervsbiler på Bogensevej 24, 8940 Randers SV, tilføjer John Hansen.


Ikke helt ny alligevel
Den nye Iveco-afdeling i Randers er ikke helt ny, da der tidligere har været autoriseret Iveco-værksted på adressen Bogensevej 24 i, 8940 Randers SV, hvor det stadig er indehaveren John Hansen, der – som dengang – står bag disken og modtager kunderne.


Om Stiholt
I 1934 kom Immanuel Stiholt i lære som automekaniker på et autoværksted i Sæby. I 1949 købte han sin gamle læreplads og grundlagde Im. Stiholt A/S.
Da Scania i 1962 gik ind på det danske marked, blev Im. Stiholt autoriseret Scania-forhandler, og siden overtagelsen af Iveco’s afdeling i Aalborg i 2016 har der også været fokus på varevognssegmentet.

Om Kronjyllands Erhvervsbiler
En nyetableret del af Fiskbæk Lastvogns-Service, som har eksisteret siden 1977 og er en kendt lokal aktør på markedet for erhvervskøretøjer.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187