23948sdkhjf

Stort og småt fra Iveco til Skovby

Vognmand Klaus Ambrosius Jensen, der driver Skovby Transport i Risskov i den nordlige del af Aarhus, stod og skulle bruge en ekstra bil, fordi en kunde havde mere gods, der skulle transporteres.

Det resulterede i første omgang i en lånetrækker fra Iveco og dernæst leveringen af tre nye to-akslede Iveco S-Way trækkere samt tre nye 3,5 tons Iveco Daily-kassevogne i en samlet handel. Dertil er to nye Iveco Eurocargo 320 på vej til vognmanden.

Skovby Transport råder aktuelt over 45 store og små køretøjer. Den ene halvdel er trækkere og forvogne, mens den anden er kassevogne og otte-pallers liftbiler. Bilerne kører primært i Jylland og på Fyn.

De tre nye Iveco S-Way har motorer på 480 hk og AS-Tronic gearkasser med automatiseret gearskifte. Dertil kommer bak- og cyklistkamera for at øge trafiksikkerheden og sideskørter for at forbedre brændstoføkonomien.

Men ellers er der tale om standardbiler. Klaus Ambrosius Jensen forklarer, at chaufførerne kører ud om morgenen og er hjemme igen om aftenen, men bilerne er alligevel med sovekabine, for dels skal chaufførerne have mulighed for at tage et hvil i løbet af dagen, og dels kan der opstå behov for, at chaufførerne må tage en overnatning i bilerne.

- Gensalgsværdien er markant højere, når bilerne efter fem år og omkring 400.000 kilometer skal skiftes ud. Det er klart lettere at sælge en bil med sovekabine. Der er ikke meget salg i en trækker uden, konstaterer vognmanden.

Bache A/S har stået for leveringerne.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.266