Han står selv, ene og alene, bag disken. Alle medarbejdere er sendt hjem og omsætningen er gået voldsomt ned.
Men der er åbent. Der er åbne toiletter og bade og der kan købes en bid mad og en varm kop kaffe.
Rasteplads Hylkedal Øst er i flere opslag på Facebook blevet rost, hyldet og anbefalet for de rene toiletter og bade og for at holde åbent. I modsætning til flere af de større steder langs motorvejen, der har lukket toiletter og bade, holder ejer af Info Teria Hylkedal Øst, Kim Tønneskov Hansen, stædigt ved.