23948sdkhjf

Bøde på 6.000 kr. efter dødsulykke

En 28-årig rumænsk lastbilchauffør er idømt en samlet bøde på 6.000 kr. for en dødsulykke på en holdeplads, hvor en anden rumænsk lastbilchauffør blev dræbt 1. november 2016. Oven i bøden blev chaufføren frakendt førerretten i Danmark betinget i tre år, skriver Fagbladet 3F.

Chaufføren blev både dømt for overtrædelse af færdselsloven samt for uagtsomt manddrab.

Ifølge Arbejdstilsynets rapport havde den nu dømte chauffør lige skiftet trailer. Den afdøde chauffør – en 35-årig rumæner – ankom kort efter til pladsen og parkerede til højre for den 28-åriges lastbil med meget lille afstand mellem de to lastbiler.

Den 35-årige chauffør hjalp den 28-årige chauffør med støttebenene og gik derefter om til sin egen lastbil. Da den 28-årige rumæner derefter kørte frem, troede han, at kollegaen sad i førerhuset på lastbilen. Den 28-årige drejede derefter for tidligt til højre og ramte både den anden lastbil samt sin 35-årige kollega, som opholdt sig mellem de to lastbiler, fremgår det af rapporten fra ulykken ifølge Fagbladet 3F.

Den 28-årige rumænske chauffør har accepteret dommen.

Læs mere om: jura
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062