Transportaftaler kan ofte være komplekse og udgøre et omfattende kontraktsmateriale. Der kan derfor let opstå tvivl om, hvorvidt en specifik ydelse er omfattet af transportaftalen. Hvis godset beskadiges i forbindelse med udførelsen af en specifik ydelse, er det afgørende for placering af ansvaret, om den specifikke ydelse er omfattet af transportaftalen. I denne artikel ser vi nærmere på en konkret sag, hvor der opstod en tvist om, hvorvidt håndtering af gods på et havneområde før lastning af skib var omfattet af transportaftalen.

Sagen omhandlede konkret en transport af to vindmøllevinger, der på en terminal i Esbjerg Havn under en stevedores stabling af vindmøllevingerne blev beskadiget, inden vindmøllevingerne var lastet ombord på det skibet.

Sagens hovedspørgsmål var, om de to vindmøllevinger på det tidspunkt, hvor de blev beskadiget, var i transportørens varetægt, eller om transportøren først overtog varetægten og dermed ansvar, når vindmøllevingerne var lastet ombord på skibet.

”Tranportation Service Agreement and Scope of Supply” vs. Rammeaftale!

 Kontraktsgrundlaget blev afgørende for sagens udfald. Transporten skulle udføres i henhold til en ”Tranportation Service Agreement and Scope of Supply”, hvoraf det blandt andet fremgik, at transportaftalen omfattede transport af vindmøllevinger ”Liner in port of Esbjerg to free out of port of Manfredo”. Ifølge denne transportaftale var håndtering af godset før lastning på skibet ikke en del af transportørens forpligtelser.  

Herudover forelå dog en rammeaftale mellem parterne, der inkluderede afsenderens generelle vilkår for transportydelser, der omfattede et bredere omfang af ydelser, herunder håndtering af godset før lastning til et skib. Det var således afsenders opfattelse, at transportøren havde overtaget varetægten og dermed ansvaret for vindmøllevingerne, da stevedoren beskadigede vindmøllerne. Det var altså afsenderens opfattelse, at transportøren som kontraherende transportør var ansvarlig for den skade, som stevedoren havde forårsaget.  

Anderledes var det transportørens opfattelse, at denne i henhold til parternes ”Tranportation Service Agreement and Scope of Supply” ikke havde overtaget varetægten og dermed ansvaret for vindmøllevingerne, da stevedoren beskadigede vindmøllevingerne på terminalen i Esbjerg Havn.

Det skal bemærkes, at rammeaftalen ikke fastlagede omfanget for de ydelser, tranportøren skulle yde i tilknytning til hver enkelt transport, idet omfanget af den enkelte transport blev fastlagt i et ”scope of supply”, hvilket også var sket for den konkrete transport. Under retssagen blev der i den forbindelse fremlagt et eksempel på et ”scope og supply”, der tidligere havde været anvendt mellem parterne, hvor parterne også havde præciseret omfanget af ydelser i forhold til den brede rammeaftale.

At rammeaftalen brede omfang af ydelser skulle fraviges, kunne endvidere understøttes af en korrespondance mellem parterne, hvoraf det fremgik, at afsenderen havde anmodet tranportøren om at afgive et tilbud på transport af vindmøllevingerne ”Liner Hook Esbjerg”.

I overensstemmelse hermed kunne en repræsentant fra henholdsvis afsenderen og transportøren under vidneafhøringen i retten forklare, at den konkrete transportaftale gik ud på, at transportøren skulle overtage vindmøllevingerne i forbindelse med lastningen til skibet.

Retten udtalte

 På baggrund af ovenstående var det herefter rettens opfattelse, at afsenderen ikke havde bevist, at transportøren udover de ydelser, der fremgik af ”scope of supply”, havde påtaget sig ansvaret for håndtering af vindmøllevingerne før lastningen på skibet, eller i øvrigt havde antaget stevedoren til at foretage stablingen af vindmøllevingerne. Tranportøren havde alene antaget stevedoren til at varetage lastningen af vindmøllevingerne.

Eftersom håndteringen af vindmøllevingerne før lastningen således ikke var omfattet af transportørens ansvar, blev udfaldet af sagen, at transportøren blev frifundet for ansvar.

Aarhus den 8. januar 2016

Anders Hedetoft