23948sdkhjf

ITD dropper retssag mod staten

Landsretten har efter flere udsættelser af sagen nu krævet, at ITD’s retssag mod Transportministeriet med påstand om, at ministeriet skulle anerkende, at godskørselslovens § 6, stk. 3 var ulovlig, enten skal føres nu og her, eller at den skal trækkes.

ITD har derfor nu valgt at droppe retssagen, oplyser brancheorganisationen.

Beslutningen sker, efter at den såkaldte NORTRA-dom ifølge ITD sikrer den retstilstand, som ITD hele tiden har ønsket ved at anlægge sagen.

Højesteret afsagde i februar 2015 NORTRA-dom, som gav foreningen NORTRA medhold i, at de kunne opnå kørselstilladelser på baggrund af overenskomster, hvor 3F ikke var part. Dommen omhandlede taxaområdet, men havde effekt også på godskørselsområdet.

Tilbage 2012 stævnede ITD Transportministeriet med påstand om, at Transportministeriet skulle anerkende, at godskørselslovens § 6, stk. 3 var ulovlig – og kaldte dengang bl.a. paragraffen for ”statskommunisme”.

»Vi trækker sagen nu, fordi vi for nuværende har den retstilstand i forhold til vognmandstilladelser, som hele sagen mod Transportministeriet handlede om. Det betyder, at alle kollektive overenskomster opfylder lovens krav. Det er ikke længere et krav, at vognmænd skal følge eller have tiltrådt en bestemt kollektiv overenskomst for at kunne få en vognmandstilladelse. Selv om muligheden hele tiden har været der, så har ITD på intet tidspunkt siden februar 2015 valgt at køre sagen til ende. ITD har løbende vurderet, at grundlaget for at køre sagen ikke var aktuelt til stede efter NORTRA-dommen, da dommen sikrer den ønskede retspraksis,« siger Trine Schiørring Plesner, der er arbejdsmarkedschef i ITD.  

Læs mere om: jura
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079