LO har på vegne af 3F Byggegruppen og Transportgruppen meddelt, at der med virkning fra og med mandag 10. september er iværksat en sympatikonflikt over for HM Transport ApS i Hejnsvig. Det fremgår af Dansk Erhvervs hjemmeside.
Sympatikonflikten betyder, at intet medlem af 3F, der er ansat i en virksomhed, der er medlem af Dansk Erhverv Arbejdsgiver, må udføre noget arbejde, ”der hidrører fra eller er bestemt for ovennævnte virksomhed eller arbejde på eller bestemt for bygge- og arbejdspladser, hvor udfører HM Transport ApS arbejde”, fremgår det af siden.